|
Her kan du se hvilke arrangementer der har været afholdt i Præstbro
2011
25. juni. Sommerfest i Præstbro
2010
19. september Limfjordsturneringen 2010
16. september 2010, arrangement for børn og barnlige sjæle på Gæstgivergården.
23. juni 2010, Sct. Hans Aften.
26. februar 2010, Fællesspisning og fastelavnsfest.
27. december 2009, Juletræsfest på Kroen .
9. november 2009, Vælgermøde i Præstbro.
6. november 2009, Andespil i klubhuset.
8. oktober, Juniorklubbens 10 års jubilæum.

2011

Sommerfest 2011
Lørdag den 25. juni kl. 11.00 åbnede sommerfesten i Natur og Idrætsparken i Præstbro.
Årets tema var Transport.
SE PROGRAMMET

2010

Afslutning på Limfjordsturneringen i petanque
Søndag den 19. september 2010 deltog Præstbro 2 i
det afsluttende stævne på Frejas baner i Aalborg.
Om formiddagen blev der spillet 6 kampe i den
indledende runde, og Præstbro vandt 4 kampe. Dermed kvalificerede
holdet sig til at spille om 1.-4. pladsen.
Om eftermiddagen skulle der også spilles 6 kampe,
og Præstbro vandt igen 4 kampe og fik dermed pokalen.
Holdet som vandt bestod af Ricky, Mogens, Birthe,
Carl August, Søren og Berit.
Til toppen / Til forsiden

Vellykket arrangement for børn og barnlige sjæle
Torsdag aften var der mødt ca. 100 børn og voksne op på Præstbro
Gæstgivergård til en hyggelig aften.
Minikonfirmanderne startede med at synge et par sange, hvor-efter
præsten Helge Morre Pedersen stillede børnene nogle spørgsmål om
Harry Potter. Tryllekunstneren som skulle under-holde bagefter var
nemlig inspireret af Harry Potter.
Alle var imponeret over hans tryllekunstner, og da han flere gange
skulle have hjælp af børnene, steg lydstyrken meget, for alle var
ivrige for at blive valgt. De som var på scenen og hjælpe ham fik
som tak et fint ballondyr.
Efter underholdningen var der saft, kaffe og kage som afslut-ning.
Stine skulle lægge
nogle tøjstykker i posen
|

De blev til et flag
|

Minikonfirmanderne sang |
Klik på billederne for stor gengivelse
Til toppen / Til forsiden

Sct. Hans Aften på Stadion i Præstbro.
Onsdag 23. juni 2010
Program:
Kl. 18.30 Grillen er varmet op.Der er mulighed for at grille jeres medbragte aftensmad.
Vin øl og vand købes i Klubhuset
Kl. 20.30 Bålet tændes Båltale af Runa Christensen, Flauenskjold
Efter bålet kan der købes kaffe og æbleskiver.
Til toppen / Til forsiden

Fællesspisning og Fastelavnsfest i Klubhuset.
Fredag den 26. februar mødte i alt 24 børn og voksne op i Klubhuset til den årlige Fællesspisning og Fastelavnsfest. Bordet var flot pyntet med fine fastelavnsris, og i salen var der pyntet op med serpentiner og balloner.
Fastelavnsudvalget havde haft travlt med at lave Dragesuppe til forret, og hovedretten som var Kinesisk risret blev spist med pinde, det var noget af en udfordring for nogle af deltagerne. Inden kaffen og fastelavnsbollerne skulle der slås katten af tønden. Der blev slået til tønden med mange kræfter og stor iver, da det jo gjaldt om at komme først, når bunden gik af. Det var svært for børnene at komme til at fange karamellerne, da koen smed sig på maven ind under tønden. Kattekonge blev Joan og dronningen blev Irene.
Præmie for bedst udklædte barn gik til Dan, som var fredsaktivist og hos de voksne gik præmien til den leende ko, som havde problemer med at undgå at træde i yveret.

Bordet var flot pyntet
|

Fastelavnsudvalget |

Badedamen og koen |

Den liggende ko
|

Problemer med yveret! |

Den lokale posedame |
| |

The Simpsons |
|
Klik på billederne for at se stor gengivelse
Til toppen / Til forsiden

JULETRÆSFEST
søndag den 27. december
kl. 19 afholdtes juletræsfest på Gæstgivergården (kroen) i Præstbro.
Sang og musik ved landsbymusikanterne. Der var også være
sanglege.
Julemanden kom forbi med slikposer til alle børnene og for 20kr pr. person var der udover slikpose også sodavand og
æbleskiver til børnene, samt kaffe/te og æbleskiver til voksne.
Juniorklubben i Præstbro.
Til toppen / Til forsiden

Vælgermøde i klubhuset i Præstbro.
Mandag den 9. november blev der afholdt vælgermøde i Præstbro i Klubhuset på Agernvej 7.
Panelet havde følgende deltagere:
- Hans Jørgen Nygård, Radikale
- Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti
- Brian Pedersen, SF
- Mogens Brag, Venstre
- Ole Rørbæk Jensen, Socialdemokratiet
- Niels Ole Fredborg, Konservative
- Carl Erik Pedersen, Kommunelisten
- Finn Jakobsen, Venstre (for Regionsrådet)
- Jørgen R. Henriksen, Socialdemokratiet (for Regionsrådet)
Der var 35 fremmødte for at høre, hvad de lokale politikere vil arbejde for i næste byrådsperiode samt Regionsrådet. Alle vil arbejde for fortsat udvikling i landdistrikterne. Vedrørende Præstbro Ældrecenter blev der udtalt, at det vil blive bevaret så længe, at det er fuldt belagt. Det blev beklaget, at farveholdene på Stensnæsskolen skulle nedlægges. Der var stor spørgelyst blandt tilhørerne, og Kurt Kvesel havde travlt som dirigent.
Klik på billederne for at se stor gengivelse
Til toppen / Til forsiden
|